Vor Frue Kirke
Ca. 1080 blev Skt. Nicolai Kirke bygget, Aarhus’ første domkirke. Kirken blev opkaldt efter de søfarendes helgen. Den blev bygget rundt om Kryptkirken, der fungerede som kirkerum i Skt. Nicolai. Kirken mistede sin status som domkirke, da Aarhus’ nuværende domkirke, Skt. Clemens Kirke, blev bygget i 1200-tallet.
Ca. 1240 kom dominikanermunkene til Aarhus. De overtog Skt. Nicolai Kirke og ombyggede den gamle frådstenskatedral til en gotisk munkestensbygning. Vor Frue Kirkes nordmur er den ældste væg i kirken, og den består delvist af frådsten fra den oprindelige domkirke og kan ses fra fratergården.
I løbet af middelalderen udbyggede munkene kirken. Kirkens kor fra ca. 1250 blev udvidet, så de mange munke kunne samles her under gudstjenesten. Kirkeskibet er fra ca. 1350, sideskibet kom til i ca. 1450, og tårnet er fra ca.1500.
I forbindelse med reformationen måtte munkene forlade klosteret og kirken, og begge dele overgik til Kronen. Kirken fik kort herefter navnet Vor Frue Kirke og blev sognekirke. Kong Christian den 3. bestemte samtidigt, at klosteret skulle anvendes som ”almindeligt hospital for syge og fattige”, en funktion, der varede helt indtil 1930’erne.
I dag fremstår kirken som et resultat af en gennemgribende restaurering, der fandt sted i midten af 1950’erne. Det var i forbindelse med denne restaurering, at kryptkirken blev genopdaget.
