AUG
27

metamorf - en ART-gudstjeneste i Vor Frue Kirke
Første del af metamorf - et triptykon om den dybe tid, stenen og mennesket
Velkommen til ART-Gudstjeneste i Vor Frue Kirke, hvor komponist Lil Lacy og billedkunstner Magnus Pind i samarbejde med Vor Frue Kirkes organister Poul S. Jacobsen og Michael Rosenfeldt, sognepræst Ane Ørgård Bramstoft og det Aarhus baserede kammerkor Ensemble Edge har forberedt en gudstjeneste med nykomponeret musik og videoværk.
ART-Gudstjenesten tager udgangspunkt i søndagens evangelium, der har fokus på transformation. Værket arbejder med metamorfose både nu og her og over umådelig lang tid, også kaldet "den dybe tid". En lang videofrise i sideskibet undersøger som en parafrase over kirkens middelalderlige våbenfrise kirkens rum og arkitektur.
Fri entre.
Pladserne er unummererede, og det er ikke muligt at reservere plads.
Projektet har modtaget støtte fra
Aarhus Stiftsråd

