Rum der Forkynder - Divine Accents of Other Voices

Rum der Forkynder - Divine Accents of Other Voices

Rum der Forkynder - Divine Accents of Other Voices

Onsdag 2. september 2026, kl. 10:00 - 16:00
Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Fri entré

Kunstig korsang indtager Kryptkirken under Festugen
Hvordan lyder stemmer fra en anden verden – og hvad sker der, når kunstig intelligens får sin egen krop?

Det undersøger den hollandske kunstner Laurits Jongejan med lydinstallationen Divine Accents of Other Voices: Beata Viscera. Fortidens klangverden møder fremtidens teknologi i et omsluttende lydværk, hvor ni specialbyggede aluminiumsskjolde udsender kunstigt genererede stemmer inspireret af middelalderens flerstemmige korsang. Resultatet er et særligt lydlandskab med en metallisk og næsten overjordisk karakter, der udfolder sig i samspil med kryptkirkens historiske rum og særlige akustik.
Med værket undersøger Laurits Jongejan relationen mellem menneske, teknologi og natur. Installationen skaber et møde mellem det historiske, det kunstige og det ikke-menneskelige og inviterer publikum til både fordybelse, eftertanke og undren.
Lydværket varer cirka 40 minutter og afspilles som et kontinuerligt forløb, så besøgende frit kan bevæge sig rundt i installationen og opleve værket i eget tempo.


Værket er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Komponistforening.
Værket kan opleves den 28. august samt 1.-4. september, alle dage kl. 10-16.
 
Fri entré – begrænset plads, ca. 30 besøgende ad gangen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Vor Frue Kirke i Aarhus

Vestergade 21 · 8000 Aarhus C

tlf. 86 12 12 43

kirkekontoret@aarhusvorfrue.dk