Vielse

Vor Frue Kirke har tre smukke kirkerum, og der kan foretages vielser i dem alle tre. Læs mere om kirkerne, eller kom forbi i åbningstiden, til en gudstjeneste eller til en koncert og oplev rummet.

Kontakt kirkekontoret, hvis I ønsker at reservere tid til vielse/ kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab eller har spørgsmål.

Før vielsen skal I indhente en prøvelsesattest hos bopælskommunen, der dokumenterer, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Dette gøres via www.borger.dk eller kommunens hjemmeside. Prøvelsesattesten skal afleveres her til kirken.

Inden vielsen får I lejlighed til at deltage i en samtale med præsten for at gennemgå vielsens forløb, tale om valg af salmer med mere.

Til vielsen skal der (ud over brudeparret og præsten) være mindst to vidner til stede.

Praktiske oplysnger

Det er desværre ikke muigt at reservere parkeringspladser ved kirken.

Vi henstiller, at der ikke kastes ris eller lignende i eller ved kirken.

Navneændring på bryllupsdagen

Man beholder som udgangspunkt sine egne efternavne, når man gifter sig, men man kan også vælge at tage hinandens mellem- og efternavne.

Ønsker I navneændring på bryllupsdagen, skal I søge om det i god tid inden vielsen på www.borger.dk. Navneændring på bryllupsdagen (og i tre måneder derefter) er gratis.

Kontakt kirkekontoret, hvis I har spørgsmål om navneændring.

Læs mere om bryllupper på folkekirken.dk