Prinsens Musikkorps - Den mørklagte musik, musikken i krig og fred

Prinsens Musikkorps - Den mørklagte musik, musikken i krig og fred

Prinsens Musikkorps - Den mørklagte musik, musikken i krig og fred

Fredag 27. november 2026, kl. 17:00
Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Fri entré

Fyraftenskoncert med Prinsens Musikkorps

Den mørklagte musik - Musikken i krig og fred

Historien om Prinsens Musikkorps under den tyske besættelse.

Med sangerinde Amalie Dollerup og foredragsholder og forfatter Henrik Engelbrecht. Oplev den fascinerende fortælling om, hvordan militærmusikken i Danmark blev genfødt under besættelsen. Efter de omfattende nedskæringer i 1932, hvor næsten hele den danske militærmusik blev nedlagt, fik 3. Regiments Musikkorps – nutidens Prinsens Musikkorps – nyt liv i 1940 midt under den tyske besættelse. Gennem musik, historier og historiske nedslag følger publikum musikkorpsets dramatiske rejse fra Randers til Nyborg, hverdagen under krigens rationeringer og de dramatiske begivenheder den 29. august 1943, hvor tyske styrker angreb kasernen i Nyborg. Her spiller musikkorpsets musikere en særlig rolle i en bemærkelsesværdig historie om mod, sammenhold og overlevelse.

Koncerten byder på musik fra perioden 1930-1945 – fra traditionelle marcher til tidens populære jazztoner – sunget af skuespiller og sanger, Amalie Dollerup. Som en særlig historisk detalje anvender Prinsens Musikkorps de originale rytterpauker, der blev skjult for tyskerne under besættelsen, og som stammer fra regimentets krigsbytte efter rytterslaget ved Aarhus i 1849. En levende koncertfortælling om musik, historie og Danmark i krigstid.

Fri entré.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Vor Frue Kirke i Aarhus

Vestergade 21 · 8000 Aarhus C

tlf. 8612 1243

kirkekontoret@aarhusvorfrue.dk