Natkirken
Natkirke er en aften til ro, refleksion og sagte musik
Natkirken i Vor Frue Kirke er åben en torsdag om måneden fra kl. 20.00 til 22.30.
Kirkerummet er oplyst af levende lys, der lyder sagte musik, og alle er velkomne til at komme og gå, som de har lyst. Man kan blive et kort øjeblik eller fordybe sig i længere tid,
Mens byen pulserer af aktivitet, åbner kirken dørene til et roligt rum, hvor der er plads til eftertanke. Her er mulighed for stilhed, refleksion og nærvær.
En af sognets præster, kirke- og kulturmedarbejderen samt et korps af frivillige er til stede i løbet af aftenen. De sørger for kaffe og te – og de lægger også gerne øre til en samtale, hvis du har lyst.
Aftenens program
20.00 – Natkirken åbner
20.15 – Refleksion i Kryptkirken
21.15 – Kort nadvergudstjeneste
22.00 – Musikalsk indslag
22.30 – Natkirken lukker
Frivillige i Natkirken
Kirkens frivillige står for en stor del af forberedelserne, inden Natkirken åbner. De mødes kl. 18.00 og spiser sammen, inden forberedelserne går i gang, og til slut hjælpes de ad med oprydningen.
Der kan altid bruges et par ekstra hænder. Hvis det er noget for dig at prøve, kan du henvende dig til frivilligkoordinator Andrea Bundgaard.