02/07/2024 0 Kommentarer
Strikkecafé
Strikkecafé
# Først på siden

Strikkecafé
Strikkecafé i Vor Frue Sogn
Er du glad for at strikke? Og hækle? Så kom og vær med i sognets strikkecafé, hvor vi strikker dåbsservietter til dåbsbørn i Vor Frue Kirke. Servietterne gives som gave til dåbsbørnene og deres forældre som et minde for livet.
Den strikkede dåbsklud med kristne symboler fremstilles i merceriseret bomuld og måler ca. 20x20 cm.
Ud over dåbskludene har medlemmerne selv fundet på flere opgaver og har bl.a. strikket og hæklet bolde til babysalmesang, engle til udsmykning af sognegården, kors som bogmærker - og juledekorationer er det også blevet til.
Strikkecaféen foregår i Skt. Nikolaj Gården, Vestergade 21 mandage kl. 10-13.
Vi leverer garn og strikkemønstre, og du medbringer selv strikkepinde i str. 2,5 og 3. Der er selvfølgelig kaffe og te på kanden.
Efter sommerpause begynder vi igen mandag 12. august. Vil du også være med, så kontakt kirke- og kulturmedarbejder Mona Solsø Holm, tlf.: 2320 7707 / mail: kkmedarbejder@aarhusvorfrue.dk. Det er helt uforpligtende.
Kommentarer