27/02/2025 0 Kommentarer
Jazzkoncert - dobbeltkoncert med Vingborg/Valencia og Jacob Djursaa.
Jazzkoncert - dobbeltkoncert med Vingborg/Valencia og Jacob Djursaa.

Jazzkoncert - dobbeltkoncert med Vingborg/Valencia og Jacob Djursaa
Vingborg/Valencia spiller drømmende og legende jazz. Musikken har rødder i jazz og folkemusik, men breder sig legende langt ud over det – ind i både rock, pop og ambient. Det er et band, der både tør og vil, og ud af det kommer på samme tid dramatisk og eftertænksom jazz. Gruppen blev nomineret til en Danish Music Award Jazz 2024 som ‘Årets nye jazznavn’.
Besætning: Hannah Vingborg, klaver og synth, Christian Valencia, guitar, Emil Lund, bas, og Lasse Wagner, trommer.
Jacob Djursaa, guitarist og komponist har netop udgivet sin debutplade ”Drømmesyn”, og nu kan musikken for første gang høres live siden bandets releaseturné i januar 2024. I musikken trækkes tråde til jazztraditionen i det improvisatoriske udtryk, det 20. århundredes klassiske musik i det klanglige univers og nordisk folkemusik i nogle af de melodiske aspekter. Det er et nyt og friskt bud på, hvordan nordisk jazz kan være kompleks uden at miste sin grundlæggende kerne af musikalsk identitet. Sammenspillet er magnetisk og boblende, og spænder både over det sarte og inderlige, samt det kraftfulde og lysende.
Besætning: Thomas Fryland, trompet, Dan Hjorth, klaver, Nikolaj Bangsgaard, trommer, Samuel Kiel, bas, og Jacob Djursaa, guitar.
Praktiske oplysninger
Entré: 150 kr. /120kr. medlemmer af Jazzselskabet / 60 kr. studerende.
Billetter kan købes i forsalg på dette link: Billet til jazzkoncert 5. marts 2024
Døren åbner en halv time før koncerten
Kommentarer