Den anden fredag i hver måned fra september til april er der fredagmøde i Skt. Nikolaigården, Vor Frue Kirkes sognegård, i Vestergade 21, 8000 Aarhus C.
Her kommer en foredragsholder og dykker ned i et særligt tema, der spænder vidt. Temaerne har eksempelvis bevæget sig fra Emil Nolde og Steen Steensen Blicher til at handle om indvandring og PET-arbejde.
Kontakt kirkekontoret for at få programmet tilsendt, eller hent det i kirken eller i sognegården. Du kan også se møderne i kalenderen her på hjemmesiden eller på Facebook.
Alle er velkomne - også selv om man ikke bor i Vor Frue Sogn.